LEV MED YOGA
Yoga for alle
Du behøver ikke at have dyrket yoga før eller være specielt smidig. Du vil faktisk kunne få RIGTIG meget ud af at dyrke yoga, hvis din krop føles ufleksibel og utrænet. Der kan være stor forskel på, hvordan en stilling udføres alt efter erfaring, anatomi og smidighed og den ene måde er ikke mere rigtig end den anden. Hvis du har nogle småskavanker, finder vi typisk en modificeret øvelse, som har samme hensigt og det er altid tilladt at holde en pause eller at udføre øvelsen med mindre intensitet. Hvis du aldrig har været til en yogatime før, kan det føles lidt underligt og akavet, pludselig at skulle have så stor en opmærksomhed på sin vejrtrækning og indre fornemmelser. Øvelserne kan også for nogle virke lidt akavede, så derfor anbefaler jeg altid at komme afsted mindst en 3-4 gange, før du afgør om yoga er noget for dig. Mindful yoga handler om at være fuldt nærværende lige her og nu og få ro på tankerne uden at opleve at skulle præstere.